Kan du ikke se den region, du leder efter? Du kan finde en liste over vores globale placeringer her
Hav Line Processing står bag verdens største lakseanlæg med terminal på Hirtshals Havn. Ud over lager- og pakkefaciliterne rummer terminalen ca. 875 kvadratmeter kontor-, møde- og administrationslokaler. Her har over 50 mennesker har deres daglige gang, og det stiller høje krav til gulvenes design og holdbarhed.
KAAS Byggeindustri er specialister i stålkonstruktioner til erhverv og har stået for opførelsen af terminalen. Udsigten til stor daglig gående trafik i området gjorde, at man valgte at installere Altro Ensemble.
“Her har vi gode erfaringer med Altro Ensemble, som også er nemt at arbejde med under installationen,” siger adm. direktør og projektleder Heine Gjerløv.
Alle 875 kvadratmeter gulve i administrationsområderne er belagt med Altro Ensemble i lækkert trælook. Dermed har terminalen fået gulve, som både funktionelt lever op til de tekniske krav og designmæssigt er med til at skabe den helt rigtige stemning.
Teknisk chef Jan Christiansen fra Hav Line Processing fortæller, at gulvets trælook er så naturtro, at den QC-ansvarlige i første omgang troede, at gulvene var lavet af træ:
“Hun kunne ikke forstå, hvordan vi skulle kunne få trægulve gjort ordentligt rent. Derfor blev hun lettet, da hun fandt ud af, at fliserne er lavet af vinyl, selv om de til forveksling ligner træplanker.”
Ud over Altro Ensemble terminalens kontor-, møde- og administrationslokaler har Hav Line Processing også fået installeret 240 kvadratmeter Altro Walkway 20 i toiletarealerne.
Download PDF'en for at se produkterne på billederne og vores anbefalinger
Slidstyrke og hygiejne var vigtige parametre, og her har vi gode erfaringer med Altro Ensemble, som også er nemt at arbejde med under installationen. Systemet består af fliser, som kan fjernes igen enkeltvist, hvis gulvet fx skal repareres. Det gør, at det også er meget nemt at vedligeholde.
Gulvet er lavet af vinyl, men ligner til forveksling træplanker. Vi har dermed fået et gulv, som både funktionelt lever op til de tekniske krav og designmæssigt er med til at skabe den rigtige stemning. Optimale rammer er jo afgørende for, at arbejdspladsen fungerer godt i det daglige.