Kan du ikke se den region, du leder efter? Du kan finde en liste over vores globale placeringer her
Nyborg Strand Hotel & Konferencecenter er Danmarks største konferencehotel uden for København og servicerer op til 1.500 gæster dagligt. I det 1.200 m² store centralkøkken stilles der store krav til gulvet – det skal være slidstærkt, skridsikkert og komfortabelt at arbejde på gennem lange arbejdsdage.
“Vi havde klinker før – de var glatte, hårde og svære at rengøre. Vogne satte sig fast i fugerne, og pynten rykkede sig på tallerkenen, så serveringen blev rodet til,” fortæller køkkenchef Kasper Marcher Asmussen.

Ved renoveringen i 2020 valgte man Altro Stronghold 30 for at forbedre sikkerheden, akustikken og den ergonomiske komfort for personalet. Gulvet blev opdelt i farvezoner for bedre flow. En ‘motorvej’ i farven Russet løber gennem køkkenet, og her må man ikke stå stille. Kontrasten til farven Skyline på de øvrige flader sikrer effektiv drift og færre uheld. Skyline fremhæver desuden dagslyset fra de mange vinduer med sin matte overflade. Gulvets stødabsorberende egenskaber reducerer samtidig træthed i ben og ryg hos medarbejderne.
Efter fem års daglig brug kan køkkenpersonalet tale af erfaring: Gulvet har forhindret faldulykker, reduceret den fysiske belastning og skabt et mere komfortabelt arbejdsmiljø. Nu kører vognene jævnt, medarbejderne står stabilt hele dagen, og serveringerne når gæsterne præcis som planlagt.
Altro Stronghold 30 er et skridsikkert gulv med R12- klassificering, designet til travle erhvervskøkkener. Det skaber et sikkert, hygiejnisk og komfortabelt arbejdsmiljø og fås i flere farver til zonemarkering. Gulvet er let at rengøre og holder sig pænt, selv ved konstant fugt og tung trafik.
Download PDF'en for at se produkterne på billederne og vores anbefalinger
“Siden vi fik Altro-gulvet, har vi ikke haft én eneste faldulykke. Selv med vand eller olie på gulvet står vi fast – en stor forskel fra før, hvor vi ofte gled på klinker.”
“Tidligere havde vi ondt i knæ og led efter en lang dag. Nu har vi langtfærre fysiske gener.”